Om

Om Financial Confidence

Financial Confidence hjælper alle danskere med at opnå sund økonomi og økonomisk frihed - det mener vi, at alle har ret til at besidde. Vi tilbyder 100 % uvildig finansiel rådgivning.

Financial Confidence hjælper dig med at forstå og danne dig et overblik over din privatøkonomi, så du tilegner dig en ’finansiel selvtillid’. Med andre ord ønsker Financial Confidence at styrke din forståelse, selvstændighed og overblik over din egen finansielle og økonomiske situation.

Financial Confidence blev grundlagt i 2016 af Desirée Ballegaard.

Med udgangspunkt i sin baggrund og erfaringer har hun et stort ønske og målsætning om at i gå front, i at uddanne og styrke forståelsen samt overblikket over den almene privatøkonomi og dennes underliggende facetter. Yderligere er hun med til at øge bevidstheden omkring den enkeltes økonomiske adfærd, herunder hvordan vi opfører os som individuelle mennesker, og hvornår og hvorfor vi tager dårlige eller irrationelle valg og beslutninger. Alt dette sat op på en overskuelig, forståelig og enkel måde, hvorpå gensidig tillid, respekt og tryghed er essentielt for at udvikling, styrket selvtillid og positive forandringer kan finde sted, og du kan nå tættere på de drømme og mål, du måtte have.

Alt for mange har ikke haft privatøkonomi igennem folkeskolen og/ eller på ungdomsuddannelserne, måske ej heller lært det hjemmefra, og er af disse grunde ikke klædt godt nok på til deres finansielle og økonomiske liv og de udfordringer samt muligheder, det medfører. Ydermere kender alt for mange reelt ikke deres økonomi og/ eller tør ikke være ærlige overfor dem selv omkring dette. Denne hæmsko og dårlige spiral vil Financial Confidence gerne til livs.  Alle kan med den rette mængde støtte, opbakning, sparring og egen viljestyrke skabe mirakler. Det kræver kun, at du selv er klar til at tage imod.

Selvtillid handler om at have tillid til sig selv, sine egne evner samt være klar over de gode sider og styrker, man besidder. Selvtillid er essentielt for os som mennesker og har bevidst som ubevidst stor påvirkning. En god portion selvtillid giver en form for tryghed, ro og tillid til dig selv, hvilket blandt andet opstår, når man føler, at man har overblik, styr på sine ting, er selvstændig, ikke mindst når vi taler om vores finansielle og økonomiske liv. Det er således derfor, vi hedder Financial Confidence.

Hos Financial Confidence kan du altid være sikker på, at rådgivningen er med dig og din situation i centrum og er strikket sammen således, at den giver dig den størst mulige værdi i forhold til der, hvor du er i dit finansielle og økonomiske liv.

Læs mere om vores ydelser

Finanstilsynets tilladelse

Financial Confidence har opnået tilladelse fra Finanstilsynet til at udøve erhvervsmæssig virksomhed som henholdsvis; Finansiel Rådgiver og Boligkreditformidler. 

Dette betyder, at der løbende føres tilsyn med Financial Confidence omhandlende hvorvidt virksomheden lever op til Finanstilsynet krav, betingelser og lovgivning gældende som finansiel rådgiver og boligkreditformidler. Finanstilsynet stiller en række regler og krav om den finansielle rådgivers kompetencer, som skal være opfyldt for at opnå tilladelse og måtte udøve finansiel rådgivning. Det er ligeledes en sikkerhed for den enkelte klient, at rådgivningen er kompetent.